Beskrivelse
Program for turen
Mulighed for ankomst fredag eftermiddag/aften
Lørdag formiddag er der fællestur på sporerne omkring vores Mtb- & OutdoorCenter.
Vi kører ud ca kl. 10.00 så med lidt o ver to timers kørsel fra København, er der også mulighed for at køre hjemmefra lidt tidligt lørdag morgen, hvis du kommer fra hovedstadsområdet.
Turen vil være på ca 35-40 km, med mulighed for at køre fra hvis det bliver i overkanten.
Lørdag eftermiddag vil der være plads til ture på egen hånd, eller bare at hygge med hottub, sauna mm inden der lørdag aften er pizza fra stenovnen og pastasalat.
Søndag tager vi af sted ca kl. 10.00 mod bikepark og enduro område
Vi holder på toppen af bikeparken, men tager først en lille rundtur på nogle af enduro sporene og flowsporet med ca 100 hm lækkert fuldt anlagt spor.
Ved frokost rammer vi bikeparken igen, hvor der vil være pølser mm fra grillen, mens der kan leges på parkens forskellige spor. Knæ- og albuebeskyttere og en god hjelm (evt fullface) anbefales kraftigt til dette område, særlig hvis du godt vil give den lidt gas nedad.
Når der er ved at være udsolgt i kroppen, kan man vende snuden retur mod DK eller tage med tilbage til Blekinge mtb- & OutdoorCenter og måske snuppe lidt afslapning i hottub’en.
Forudsætninger
Det er ganske tekniske spor, så for de fleste føles distancerne noget længere end en tilsvarende distance i DK. Du skal helst føle dig komfortabel på minimum blå og røde spor i Danmark.
Dette gælder både for XC/enduro turene og i bikeparken.
Inkl. i prisen er:
Guide lørdag formiddag, middag, lørdag aften, frit brug af vores faciliteter under turen, morgenmad søndag, guide søndag formiddag, frokost søndag. Evt overnatning til mandag er uden beregning.
Overnatning i eget telt eller vores shelter (telt kan evt lejes). Der er også mulighed for at booke hytte hos fx Hallandsboda B&B 4 km fra vores center (ikke inkl.).








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.