Mountainbike Klubtur Blekinge

DKK 995.00

Oplev Blekinges fantastiske mountainbike terræn på jeres næste mtb klubtur.
Blekinge i Sydsverige byder på et super terræn til mountainbike – kun 2 timer fra København! Her finder du et kuperet og udfordrende terræn med mange klipper, sten og kun meget lidt mudder, som vi ellers er vant til fra de hjemlige skove.
Vi viser dig nogle af de bedste spor og ruter, der passer til det niveau du er på.

På turene bliver der også tid til at hygge, snakke om cykler og dagens oplevelser omkring bålet eller måske i hottoppen og saunaen på Blekinge Mtb-Center.

Pris fra kun kr. 975,00 per person

Beskrivelse

Pris eksempel på kr. 995,00 per person er for en tur på to dage med guide og et hold på min. 12 deltagere med egne cykler.
Inkl. er guide (normalt 1 guide per 12 deltager), overnatning i egne telte på Blekinge Mtb-Center samt mad fra dag et frokost til dag to frokost.
Det er muligt at ankomme aftenen før og overnatte uden ekstra beregning.

Ønsker I selv at sørger for forplejning vil personprisen være helt nede på kr. 795,00 per person ved min. 12 personer.

Telte kan evt. lejes af os for weekenden (1-2 nætter).
Vi har bjergtelte for kr. 200,00 per telt til 2-3 personer.
og større familietelte med fuld ståhøjde og god plads til 4 personer for kr. 400,00
Fra sæsonen 2022 vil vores gæstehytter være klar. Det bliver 2 hytter med 4 senge i hver.
Disse vil koste dkr. 200,00 per person per nat.
Ønsker I ikke sove i telt, er der flere muligheder for overnatning i hus, hytter eller hotel i området.

Vi hjælper naturligvis gerne med booking af anden overnatning end hos os.
Der er både hoteller og flere hytteudlejere i området til ganske attraktive priser vi samarbejder med.

Terrænet

Blekinge byder på et meget varieret terræn.
Her finder du alt fra lette hyggelige grusveje og stier over mere tekniske singletracks med massere af flow til super teknisk terræn hvor sten, klipper og endda store områder med helt bart grundfjeld giver udfordringer til alle også de dygtigste teknikere.
Endelig byder området på flere rigtig gode enduro områder, med nedkørsler på over 100 hm. Opkørslerne kan de fleste steder enten tages på singletrack eller på grusveje. Selvom det fint kan cykles på almindelige XC cykler og uden beskyttelse (som langt de fleste enduro og DH spor kan) giver det absolut god mening med mere affjedring og minimum knæ og albuebekyttere – De mange sten og klipper giver massere af sjov og interessante spor, men kan godt gøre lidt ondt af falde på.
mtb klubtur

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Mountainbike Klubtur Blekinge”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.