Beskrivelse
Oslo har fantastiske muligheder for mountainbike i skovområderne lige uden for byen.
Her ligger flere hundrede km stier og spor der om vinteren udgør et stort netværk til skiløb, men når sneen er væk giver super muligheder for mountainbike.
Ud over disse stier finder du også mange rigtig gode singletracks.
Terrænet du kommer ud på er en blanding af stier, grusveje, og singletracks med en del klipper og sten.
På turene kommer vi godt rundt i området og vil løbende hjælpe med instruktion og vejledning til teknik, udstyr, træning mm.
Se mere på: http://www.mountainbikerejser.dk/norge.htm
Afhængig af det enkelte hold, vejret og hvilke type spor vi køre vil vi typisk nå 40-60 km per dag.
Bagagen køres i vores bil frem til overnatningsstedet, så alt du behøver at cykle med er en dagturssæk med hvad du skal bruge i dagens løb. Vi vil typisk være ude 5-6 timer så husk også lidt snacks og energi i sækken.
Overnatning er i turisthytter af rigtig god standard.
Til frokost gør vi stop ved en af serveringsstederne ude i skoven eller spiser vores medbragte madpakke.
Vi har allieret os med nogle af vores mtb venner der er bosat i Oslo og kender sporene rigtig godt – De vil på de fleste ture være med som guider.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.