Enduro mountainbike og down hill mountainbike bliver ofte blandet sammen til den samme ting.
Men der er flere ganske afgørende forskelle på de to discipliner.
Naturligvis er der også mange paralleller mellem dem som i andre genre af mtb sporten

Downhill foregår noget nær altid med udgangspunkt fra lifter eller let tilgængelig bilshuttle, og indeholder som udgangspunkt ikke strækninger hvor der skal trædes i pedalerne (der kan dog være korte partier, hvor der ofte trækkes, da en DH cykel er meget tung at køre på).
DH spor vil derfor også næsten altid være byggede spor, hvor sporet er konstrueret til netop DH med start og slut ved fx liften.

Grundtanken bag enduro er derimod at man ved hel eller delvis egen hjælp skal kunne komme ud til naturlige spor og stier, der ikke er bygget som mtb spor – Der kan dog ofte findes mindre elementer der er “rettet lidt til” så det kan køres eller fx sving hvor der er bygget lidt berms for et sjovere ride.
Udgangspunktet er det derfor det “naturlige spor”.
Det betyder at enduro cyklen er noget lettere og giver mulighed for at kører også længere stigninger på vejen til eller fra de gode nedkørsler – for det er stadig nedkørslen der er i fokus for de fleste. Men det at man selv skal gøre “lidt” for at få de gode nedkørsler betyder at turen som helhed bliver oplevelsen.
Ofte starter man med en lift/bil til at bringe dig lidt op. Herfra går det af stier videre til den nedkørsel man nu har bestemt sig for. Det vil ofte være en blanding af cykling og gang hvor man må trække eller måske endda bære cyklen på passager.

Da nedkørslerne ikke er designet og bygget til mountainbike vil det tekniske ofte skifte meget undervejs på turen. Der kan være længere meget lette strækninger afløst af elementer hvor det er teknisk krævende eller måske slet ikke muligt at cykle. Det betyder at det tekniske ofte vil fylde langt mere end tætte sving, berms og et godt flow.

Enduro stiller derfor en række andre krav end DH gør. Rutefinding, risiko vurdering, evnen til hele tiden at vurdere “sporet” i forhold til ens teknikske færdigheder mm noget der fylder langt mindre i DH hvor man noglelunde ved hvad man kan forvente når man starter ud på fx et rødt DH spor.

Overgangen mellem klassisk XC (cross Country) mtb, Enduro og Down Hill er flydende og man kan godt køre mange DH spor og enduro ture på en XC cykel – Det bliver bare rigtig meget sjovere på nedkørslen med en cykel der er bedre til at køre nedad end en klassisk XC mtb.
På vores ture i Frankrig og Trysil i Norge, har vi primært fokus på XC mtb, men særligt i Frankrig har vi flere rigtig gode enduro ture på programmet og omkring vores “andet hjem” Chamonix tilbyder vi også en egentlig enduro uge hvor vi viser nogle af vores favoritter i bjergene for foden af Mont Blanc.